“Vi har på bare denne første levering haft megen glæde af middagsfred:) Det er nemt at gå til, let at lave og uden de store krav til os.”
Dette har du hjemme

Middagsfred leverer det meste af det, du skal anvende for at kunne tilberede fem gode middage. For at holde vores prisniveau og sikre god kvalitet af indholdet af madposerne, har vi listet en række basisingredienser, vi går ud fra, du allerede har i køkkenenet. Det er imidlertid få af dem, som er absolut nødvendige for at opnå et godt resultat. Vineddike kan erstattes af citronsaft. Bouillon og hvidløg kan man springe over. En woksovs bliver måske lidt tynd uden maizena, men kan sagtens spises alligevel!
Hver torsdag sender vi en mail med den kommende uges opskrifter. Her anfører vi de basisingredienser, der er behov for i den kommende uges opskrifter, så du kan nå at købe disse, hvis ikke du har dem hjemme.
Liste over Middagsfreds basisingredienser, som man bør have hjemme
- Krydderier
Salt, peber, karry, spidskommen, paprika, chilipulver
Tørrede krydderurter – oregano, basilikum, timian, rosmarin
Cayennepeber/tabasco eller sambal oelek
Laurbærblade, ingefær (tørret på dåse) - Smør og olie
Smør, olivenolie (koldpresset anbefales)
Anden madolie, f.eks. rapsolie (koldpresset anbefales) - Smagsforstærkere
Vineddike – balsamico samt rød- og hvidvinseddike
Hvidløg, tomatpuré, sennep (almindelig dansk og dijon)
Soja (kinesisk), bouillon (pulver fra helsekost anbefales)
Honning (gerne flydende) - Mel og gryn
Speltsigtemel/hvedemel, rasp
Maizena eller kartoffelmel
Valgfri gryn, valgfri pasta*
Frugtsukker eller melis
* I leverancen er inkluderet pasta, ris og tilsvarende, når vi skønner, at der er behov for dette, men for at undgå at spisekammeret fyldes op med halvtomme ris- og pastapakker, sender vi ikke nye pakker med hver eneste gang.
Det er en forudsætning, at du har de mest nødvendige køkkenredskaber – gryder/kasseroller, stegepande, knive m.m. Der forekommer også madretter, som kræver brug af stavblender eller foodprocessor!